Med Hjertet

Coaching og undervisning til både pårørende og pædagogiske opholdssteder og institutioner

Med Hjertet lægger vægt på det nærende liv:

Det nærende liv er en mere levende indsigt i, at vi er mere end blot vores umiddelbare fysiske og psykologiske oplevelse af livet og hændelserne i vores liv. Her er udgangspunktet at leve det liv som nærer os og fører os tilbage til vores naturlige indre kerne af sundhed, gennem en indre oplevelse af kroppens og sindets helt naturlige selvhelbredende kræfter.

Vores indre natur stræber altid imod velvære, og jo mere vi lytter efter netop dette, jo mere vil vi opleve vores iboende sundhed.

Min dybe og mangeårige baggrund i arbejdet med mennesker der har befundet sig i netop mental og fysisk mistrivsel og som ikke har fundet hverken bedring eller lindring i det "traditionelle" behandlingssystem, har gjort mig nysgerrig på, hvad der egentligt hjælper mennesker bedst og er mest effektivt

Jeg tror mere og mere på, at vi må bevæge os væk fra det komplicerede og diagnostiske system, som sætter mennesker ind i kasser og henimod en mere holistisk, kærlig og forstående tilgang, hvor mennesker kan lære sig selv at kende på ny og netop opleve mere indre sundhed og trivsel i dagligdagen.

Med Hjertet tilbyder:

Coaching og undervisning til både pårørende og pædagogiske opholdssteder og institutioner

Jeg er uddannet Rudolf Steiner Specialpædagog og Sygeplejerske og har mere end 30 års erfaring inden for det socialpædagogiske og psykiatriske område. 

Ud over dette har jeg mange forskellige kompetencer, kurser og uddannelse indenfor: Mindfulness, Deeskalering, Konflikthåndtering og Coaching uddannelse indenfor mental sundhed. 

Mine erfaringer spænder bredt inden for både børn & unge og voksenområdet og jeg kan tilbyde et menneskesyn, med fokus på det hele menneske. Her oplever vi mennesker som fundamentalt sunde i deres indre kerne.

For mig har det altid haft allerstørst betydning at møde det hele menneske og sundheden i mennesket. Jeg ser ikke efter diagnoser og mangler, men efter det, der allerede er sundt og fungerer. 

Dette kaldes også for en "Indefra og ud" forståelse og repræsenterer en ny pædagogisk forståelse af vores menneskelige oplevelse.

Jeg møder mennesker med hjertet ud fra åbenhed og tolerance og ikke ud fra et begrænsende menneskesyn, med fokus på det der umiddelbart ser ud til at være galt.

Senest er jeg uddannet coach indenfor forståelsen af de 3 principper, som du kan læse meget mere om her på hjemmesiden.

Når vi som voksne ikke selv er nærværende til stede og har en tilstand af ro inde i os - vil vi ubevidst påvirke børnene igennem vores uopmærksomme og urolige adfærd.

Ro og Nærvær til børn

Ro og Nærvær kan gavne børn på alle områder af deres liv og hjælpe dem til at lære sig selv bedre at kende.

Ro og Nærvær handler om vores evne til at være opmærksomt tilstede i livet. Vi oplever et stigende behov for dette også blandt børn, fordi mange mennesker levet et liv uden dette opmærksomme nærvær i dagligdagen. Stressede børn har en nedsat indlæringsevne og ofte nedsat livskvalitet.

En ro- og nærværs praksis tilgodeser og betragter det hele menneske ud fra en grundtanke om, at vores fysiske velvære, sundhed og balance ikke kan adskilles fra vores følelsesmæssige og mentale sundhed og velvære.

Denne praksis indeholder specielt tre elementer, nemlig vores evne til:

  • At forbinde os med vores indre ro
  • At flytte fokus fra hjernen til hjertet
  • At leve med et større nærvær

Bogen og kurset henvender sig til børn mellem 3 og 8 år, til det pædagogiske personale, lærere i indskolingsklasser og forældre. 

Der medfølger 16 Ro og Nærværs kort med små og sjove nærværs øvelser til inspiration og samtale. 

Kontakt mig meget gerne, hvis du/I ønsker dette kursus ud til netop jeres institution/skole:

Med Hjertet Coaching og undervisning

Coaching og undervisning til både pårørende og pædagogiske opholdssteder og institutioner

Jeg tilbyder undervisningsforløb, foredrag og coaching til pædagogiske opholdssteder, institutioner, specialskoler og pårørende. 

  • Her hjælper jeg jer på vej ind i en helt ny pædagogisk oplevelse af det enkelte menneske. 
  • Her vil I få muligheden for at se dybere ind i, hvordan vi skaber vores egen oplevelse af verden og vores omgivelser igennem sindet, en indefra og ud forståelse af vores menneskelige oplevelse.
  • Her vil I få et nyt blik for at se hvordan en dybere lytning til det enkelte menneske, kan give en dybere forståelse for det udtryk vi møder i hinanden.
  • Her vil du få en forståelse for, at der ikke "er noget galt", der hvor du ofte tror at der er noget galt
Der er altid håb og håbet udspringer af en dybere forståelse af vores mentale natur.

Kærlighed som indre drivkraft i det pædagogiske arbejde.

Kom med til en aften, hvor jeg vil fortælle meget mere om dette

Dette finder sted torsdag d. 19/11 på Nyborg Gymnasium:

  • Det koster 120 kr. for en billet til dig og en selvvalgt gæst. 
  • Lokation: Nyborg Gymnasium, Skolebakken 13, 5800 Nyborg (i gåafstand fra banegården).
  • Parkering: Der er gratis parkering ved skolen – også til elbiler. 
  • Hvornår åbner dørene? kl. 18.30. 
  • Hvem kan være med? ALLE – og kom gerne med et åbent sind 
  • Hvordan køber jeg billet? Ved at indbetale 120 kr. til mobilepay boksen 6815MX, og ved at huske at skrive navn på dig selv og din eventuelle gæst. 
  • Hvis boksen er lukket i MobilePay, er arrangementet fyldt op. - så kontakt mig gerne.