Indsigter om tankers natur

Hvad nu hvis angst ikke var et problem, men en menneskelig oplevelse der bare passerer igennem dig, ligesom så mange andre oplevelser.

Der er sket et meget stort skift i min egen indre oplevelse af livet, da jeg virkelig indså at " jeg ikke var forkert", eller at jeg ikke havde levet mit liv forkert, men var kommet til at navigerer efter nogle uhensigtsmæssige angste og stressfulde tankemønstre, - fordi jeg i mange år ikke vidste bedre.

Jeg havde i løbet af mit liv konstrueret nogle indre personlige narrativer om, at jeg var forkert og at jeg havde levet mit liv helt forkert i forhold til andre mennesker på min egen alder, som jeg så levede et stabilt og roligt liv (Sådan så det i hvert fald altid ud, inde fra min virkelighed)

Men det var i selve sammenligningen af mig selv og andre, at det gik galt for mig og der hvor jeg kunne få muligheden for at blive ved med at bekræfte en indre overbevisning om, at jeg var forkert, hvilket kun forstærkede mine indre usikre oplevelse om, at jeg ikke kunne finde ud af at leve det her liv.

Det var først, da jeg begyndte virkelig at forstå mine tankers natur. Da jeg virkelig så, at tankerne som jeg forholdt mig til det meste af døgnet, var "skurken" i mit liv, der forsøgte at beskytte mig fra alle mulige og umulige ubehagelige og farlige oplevelser ude i verden.

Når vores intellekt (personlige sind/ tanker) ønsker at overbeskytte os, stammer det fra nogle overbevisninger vi har konstrueret på et tidspunkt i vores liv, for at tilpasse os og blive mest muligt "accepteret" af flokken (læs: vores familie og nære omgivelser)

Dette kan blive vanemæssige tankemønstre, som vil forme hele vores indre oplevelse af verden og livet.

Angste tankemønstre skaber anspændthed i kroppen, et nervesystem der er lidt for meget på vagt, et sind der prøver at regne alt og alle ud, for at undgå ubehagelige oplevelser og ikke mindst en kontrollerende adfærd, som ofte er del af intellektets overbeskyttelses strategier.

Men befrielsen fra dette liv i angst ligger i at få øje på, at det hele er en selvkonstrueret indre virkelighed, som skaber den indre oplevelse af ubehag og fare.

Oplevelsen kommer inde fra os selv og skabes inde fra os selv - via tankeskabte scenarier, som vi tror er virkeligheden, fordi de kan være så utroligt overbevisende.

Tanker er ikke farlige og overbeskyttende tanker fra vores intellekt er meget sjældent sande.

Det at vi har friheden til at tænke, er jo en stor gave, vi mennesker har fået og når vi opdager denne gave, som en mulighed for at skabe en mere positiv indre oplevelse af os selv og livet, kan vi også opdage det modsatte, nemlig hvordan vi uskyldigt kommer til at skabe indre lidelse for os selv, via denne gave: Tanke. 

Vi hverken kan, eller skal styre, kontrollere eller ændre vores såkaldte negative tanker...det er hårdt arbejde (Jeg har selv forsøgt i mange år), vi skal blot vide, at vi er frie til at vælge, hvilke tanker vi ønsker at give opmærksomhed via vores bevidsthed. 

Det er muligt, at lade negative tankemønstre glide forbi, lade dem være, når vi ved...at de hverken har noget med os at gøre eller vores umiddelbare virkelighed...når vi ved, at vi blot er den der observerer og derved kan vælge at lade disse mønstre glide forbi, helt uskyldigt uden at give dem liv, uden at deltage i deres vanlige drama.

Tanker er en berigende gave, når vi ikke bruger dem til at skabe lidelse. 

Da jeg virkelig indså dette, havde jeg det som en fisk, der havde levet det meste af mit liv, i et et lille akvarium og troet på, at dette var den eneste virkelighed, der var at opleve for mig og så pludselig blev jeg sat fri i det store ocean og så, at der er så mange andre virkeligheder og sandheder at leve i, frie fra mit intellekts afgrænsede og personlig udsyn.

Så hvad nu hvis angst slet ikke er et problem, men blot en umiddelbar ubehagelig oplevelse af et personligt sind der har fået den " dårlige vane", at ville overbeskytte dig.

Hvad nu hvis angst blot er en indre konstrueret virkelig, et indre narrativ, som ikke har noget med dig, andre eller verden at gøre?

Hvad nu hvis angst blot er mental støj fra et overbeskyttende intellekt og hvis de ubehagelige følelser i kroppen, som ofte følger med, blot er umiddelbare oplevelser, som ikke kan skade dig.

Jeg har indset, at når vores nervesystem reagerer på angste tankemønstre, er det faktisk helt perfekt. Det er naturen i os, vores krops indre "feedback system", der lige der fungerer helt perfekt, det er endda et meget hjælpsomt alarmsystem, som gerne vil hjælpe os midt i angstens stormvejr.

Vi behøver ikke at hverken flygte fra, kontrollere eller fikse denne umiddelbare ubehagelige indre oplevelse af "kropslig angst" som udfolder sig, når vi igen bliver for optaget af angste tanker. Vi behøver at lytte til kroppen og følge dens intelligente natur og tillade følelser at være følelser uden at de skræmmer livet af os.

Vores krop er nemlig i gang med at fortælle os at vi lige nu, igen er kommet til at skabe indre ubehagelige tankemønstre og at den gerne vil have at vi giver slip på disse, ikke gennem kontrol eller flugt, som vi måske har været vandt til i mange år, men gennem vores opmærksomhed, ved simpelthen ikke at give disse tankemønstre opmærksomhed længere, men blot lade dem glide igennem os som uskyldige tanker, der ikke er sande og som ikke har noget med hverken os selv, andre eller verden at gøre.

Når vi ser dette, er det faktisk muligt at få øje på, at vi er noget andet end vores umiddelbare og måske lidt fastgroede vanlige tankemønstre, som ikke er hjælpsomme.

Vi er nemlig det der oplever dem, vi er både hele, uskadte, modige, rolige og trygge - når vi ikke lige lader vores opmærksomhed forfølge intellektets tendens til overbeskyttelse.

Vi er ikke vores tanker, de har ikke noget med vores essens at gøre og nej, de er ikke skadelige - selvom de umiddelbart kan skabe ubehag, vi behøver ikke at flygte eller kontrollere - fordi stormen passerer altid forbi. Det varer aldrig ved og når vi distancerer os fra dette umiddelbare indre ubehag, så kan vi opleve os selv, som den der blot observerer ubehaget og der bliver igen plads til os selv i vores liv. Vi får igen plads til at være dem vi er nemlig: rolige, sociale, trygge, tillidsfulde og glade væsener. Det er sådan vi er skabt og vi er det stadigvæk. Dette er vores iboende mentale sundhed.

Når vi begynder at indse dette og mærke dette, kan vi tillidsfuldt begynde at overgive os til livet og kroppens naturlige intelligens. Vi kan begynde at opleve os selv som hele og ikke mere som forkerte. Vi kan begynde at opleve andre som lige medmennesker, der ikke er farlige - (heller ikke deres tanker og følelser, for de har ikke noget med os at gøre) og vi kan begynde at opleve livet som det er og udfolder sig hver dag, som noget vi trygt kan overgive os til.

Vi kan igen begynde trygt at stole på kroppens intelligente alarm system og ikke længere frygte det og opleve det som noget ubehageligt. Når vi oplever ubehagelige følelser og kropslige reaktioner på angst, ønsker vores krop blot at kommunikere med os og hjælpe os hjem igen, til den vi virkelig er. Den inviterer os til at slappe af og lade tankerne være, lade dem passere uden opmærksomhed. Det er nemlig tankernes natur, de passerer altid videre, specielt når vi ikke blander os og fastholder dem.

Det er en naturlig og intelligent påmindelse om, at vi igen er kommet til at give for meget opmærksomhed til gamle narrativer, der blot gentager gamle historier, som ikke indeholder nogen sandhedsværdi, men blot fjerner os fra os selv og livet.

Så, hvad nu hvis der ikke er noget galt med dig? Men du blot er faret vild i et overaktivt sind, fyldt med stressfulde og uklare tanker, der giver dig en umiddelbar indre oplevelse af, at der er noget galt.

Hvad nu hvis angst / angste tanker ikke var et problem? Men blot noget du har troet på var et problem, fordi det er det, du altid har oplevet inde i dig selv.

Oplever du selv at leve med indre angst, stress, bekymring mm. og ønsker du at bestille en coaching samtale, for at få hjælp til at forstå dette bedre, er du velkommen til at bestille en tid til en coaching samtale med mig.